Intensitet

CircleCross er blevet kendt for træningens høje intensitet. Intensitet definerer vi som arbejde på tid. Vi vil gerne arbejde så meget som muligt på så kort tid som muligt. Når vi gerne vil opnå en høj intensitet bliver længden af træningen tilsvarende kort. Man kan simpelthen ikke træne med høj intensitet i længere tid. Derfor ligger den intensive del af træningen i CircleCross på omkring 10-25 min.

Den høje intensitet er direkte årsag til de gode resultater vi opnår igennem CircleCross-træningen. Det er efterhånden alment kendt, at træning med høj intensitet giver markant større forbedringer i bla. iltoptag og fedtforbrænding end træning med moderat intensitet.

De funktionelle bevægelser beskrevet ovenfor hjælper os til at opnå denne høje intensitet i det man aktiverer flere muskelgrupper og led i samme øvelse. Man vil aldrig kunne opnå samme høje intensitet med isolerede bevægelser.