Gadstrupløbet 2021

Gadstrupløbet falder i år søndag d. 3. oktober. 

Du kan allerede nu tilmelde dig og få et af de første 100 løbsnumre. 

Løbets start og målområdet er ved Dagli` Brugsen i Gadstrup. 

Løbet er opdelt i to sekvenser, den første hedder “Børne-hyggeløbet”. Her kan børn enten i barnevogne, på løbecykler eller på små ben deltage sammen med deres voksne, – og førstegangsløbere kan afprøve deres formåen på den 2,5 km lange rute i og omkring Gadstrup.

Anden sekvens af løbet foregår i forlængelse af børneløbet og starter med en fælles opvarmning. Løbet er på 5 eller 10 km og er for alle. Ruten er den samme – de 2,5 km gennem byen løbes hhv. to eller fire gange. Alle deltagere bliver elektronisk registreret, når de løber over målstregen og resultatet kan aflæses på Gadstrup Motions hjemmeside kort efter løbet er slut.

Lokale sponsorer sørger for, at der er medaljer til børnene og gevinster til løberne.

Løbet er ikke et konkurrenceløb som sådan, det er baseret på at dyrke samhørigheden og den gode oplevelse i Gadstrup og har alle år været en succes for både deltagere og arrangører.

Børneløbet starter kl 10 og ”det store” løb starter kl 10:45, hvor der forinden er mulighed for at få varmet  op.

Prisen er:  Børn (til og med 12 år) 30 kr. (+ gebyr 12,50 Kr.)). 

                  Voksne 50 kr.(+ gebyr 12,50 Kr.)

Løbsnumre afhentes på dagen kl. 8:30 – 9:00. Her er det også muligt at eftertilmelde sig på dagen, hvor prisen vil være 50 kr for børn og 70 for voksne. 

TILMELDING SKER VED AT KLIKKE HER!