Medlemsfordele

Du får alle fordelene i Gadstrup Motion

Som medlem af Gadstrup Motion får du mulighed for at bruge alle faciliteter i centret. Vi har ikke differentierede medlemskaber, hvor du kun kan træne i et bestemt tidsrum eller kun deltage i en del af vore aktiviteter.

Du er med det samme fuldgyldigt medlem i Gadstrup Motion og kan bruge ALLE funktioner i centret, nemlig:

Professionelle maskiner

Gadstrup Motion er stolte over at vi kan tilbyde en helt ny og professionel maskin-park, der dækker alle behov for træning af kroppen.

Vi har lige nu maskiner til træning af alle muskelgrupper, træning af kredsløb, samt træning af smidighed.

Du kan altid få instruktion i brugen af de enkelte maskiner af vore dygtige og uddannede instruktører.

Gode omklædnings- og baderum

Som en integreret afdeling i Ramsø Hallen tilbyder vi mulighed for omklædning og bad i de omklædnings- og baderum, som hallen stiller til rådighed for os. Det vil altid være muligt at læse, hvilke baderum man skal benytte inde ved receptionen i motionscenteret.

Køligt drikkevand

Da Gadstrup Motion fik Årets Sundhedspris 2008, blev vi enige om at en del af beløbet skulle gå til at give alle medlemmer koldt og gratis vand under træningen.

Vi har derfor indkøbt en hygiejnisk vandkøler, der sikrer at der hele tiden er rent og koldt vand – direkte fra hanen.

Opfølgning på træning

Vore instruktører vil gerne give dig en opfølgning på din træning efter 3 måneder. Du kan enten kontakte instruktørerne i deres åbningstid, eller give os din mailadresse, så vi kan kontakte dig pr. mail.

Din mening gælder

I et hvert andet, kommercielt motionscenter er det alene ejerne, der bestemmer, hvad der skal indkøbes af redskaber, hvad prisen for træning skal være, og under hvilke betingelser, du kan træne.

Som medlem i Gadstrup Motion ejer du motionscentret, og har derfor ligelig indflydelse – ligesom de andre medlemmer i Gadstrup Motion. Derfor kan du altid give dine ideer og forslag til instruktører, bestyrelse, hjemmeside – OG til generalforsamlingen. Du har derfor direkte indflydelse på, hvilke maskiner, vi skal have i centret, samt hvordan vi skal drive centret.