Seniorfitness

I Gadstrup Motion vil vi gerne udvikle nye tilbud til vores seniormedlemmer. Lige nu er tilbuddet om senior spinning 3 formiddage om ugen meget populært og velbesøgt.

Derfor udvider vi nu med holdtræning for seniorer.

Formålet med holdet er at skabe nye træningsmuligheder og styrke funktionsniveauet for vores seniorer. Dette ved at tilbyde sjov og udfordrende træning, der kan medvirke til en sund, stærk og sikker tredje alder.

Træningen vil indeholde:
Opvarmningsøvelser, styrketræning, balanceøvelser, konditionstræning samt strækøvelser og vil primært foregå i Boxen. Holdtræningen afsluttes med kaffe i cafeen helt frivilligt.

Vi starter op
                                          Mandag den 5. august kl. 10:45 – 11: 45

Frem til efterårsferien vil der være træning 1. gang om ugen, der vil undervejs blive indlagt nogle temaer som også kan tage udgangspunkt i deltagernes ønsker, når vi når frem til efterårsferien, evaluere vi holdet.

Målgruppen er i første omgang medlemmer af Gadstrup Motion og son udgangspunkt er over 60 år. Hvis du har problemer med helbredet, er det vigtigt at du afklarer med din læge/behandler hvordan og hvor meget du må belaste din krop.

Instruktørerne er kendte ansigter fra Gadstrup Motion, – Merete Olsen, Dorte Pilegaard, Lotte Mouritzen og Lene Dahl, der vil træne holdet på skift.

Vi har alle gennemgået DGI´s kursusforløb i seniorfitness og kommer selvfølgelig også med egen personlig viden og erfaring med motion og træning.

For at tilmelde dig holdet skal du finde det under holdoversigten og tilmelde dig på vanlig vis. Det gør man ved at logge ind på https://gadstrup.halbooking.dk – Holdoversigt og finde holdet og booke sig på.

Der er plads til 12 personer.